Det er vigtigt at få huset klar til vinter, fordi den hårde frost og store mængder nedbør kan skade husets dyrebare materialer. Derfor har vi samlet en række råd til, hvad du kan gøre for at beskytte dit hus bedst muligt. Det er selvfølgelig meget forskelligt fra byggeri til byggeri, hvad der er behov for. Men se disse gode råd som en god rettesnor til, hvad du skal være opmærksom på i løbet af vinterens kolde måneder.
Dæk poolen af
Når temperaturen begynder at nærme sig nulpunktet, og duggen er frosset om morgenen, så er det vigtigt at få dækket poolen og vildmarksbadet af. De iskolde temperaturer kan nemlig være med til at skade både klinker, mørtel og træ i de forskellige vandbassiner, hvilket kan have meget dyre konsekvenser. Derfor er det vigtigt at have et dækken klar, så der ikke sker uheld i løbet af vinteren.
Sørg for at tjekke isoleringen
Når først den kolde luft er begyndt at strømme ind ad de utætte dele af hjemmet, så er det irriterende at skulle ud og fikse det. De kolde hulrum, der kan opstå, når isoleringen har ligget i noget tid, er nemlig vigtige at få jævnet ud. Det kan gøres ved at blæse ny isolering ind, hvis der er tale om hulmursisolering. Så få kontaktet din lokale isoleringsmand, så han kan komme ud og tjekke op på, om alt ser ud, som det skal.
Rydde sne
Som husejer er det dit eget ansvar at få ryddet sne på din grund og matrikel. Det betyder også, at du hæfter for, hvis det ikke bliver gjort. Derfor er det en god idé enten at have saltet, skovlen og de helt varme luffer frem, eller få bestilt snerydning til din adresse. Her har du mulighed for at hente et rigtigt godt tilbud på snerydning. Så slipper du for besværet med at skulle ud flere gange om dagen for at få ryddet al den hårde sne, og så betale dig fra at få det gjort professionelt.
Ryk planterne i haven ind
Mange planter og mindre frugttræer kan ikke tåle den hårde frost, der er udenfor. Derfor er det en god idé at rykke dem indenfor, så de bedre kan holde sig til næste års sæson. Her er udestuen et rigtigt godt sted at opbevare sine planter, fordi de store vinduespartier tillader, at planterne fortsat får det sollys, de har brug for – så er du klar til sommerens kommen.